0
Total ekskl. leveringdkk
Levering
0,00 dkkTotalpris:
Vis indkøbskurven
I alt:0,00 dkk
Søg Produkter
 
Menu

Aprilsnar – Spøg og Skæmt med Gemmas.dk

Den 1. april er dagen hvor man ikke kan stole på nogen. Det er tilladt at narre hinanden.

De fleste mennesker elsker sjov og ballade og 1. april er det tilladt at gække med hinanden. Men selvom mange af os kender til skikken med at lave aprilsnar med hinanden er det de færreste af os, der ved hvorfor vi laver sjov med hinanden og det er svært at finde på en god Aprilsnar. Vi hos Gemmas har derfor samlet viden omkring Aprilsnar og givet vores bud på 10 sjove aprilsnare, der holder hvert år.

Hvor stammer skikken med Aprilsnar fra?

Skikken ses tidligst i Tyskland og Frankrig i det 16. århundrede. Der er en teori der siger at man efter kalenderreformen i Frankrig i 1582 var irriterede over at året skulle rykkes. Ifølge den julianske kalender begyndte året omkring påske sidst i marts eller begyndelsen af april. Men efter den gregorianske kalenders indførsel blev nytåret flyttet til 31/12 som vi kender det i dag. Der var dog mange der stadig ønskede hinanden godt nytår 1. april og på den måde drillede hinanden. Dog var der mange i de protestantiske og anglikanske lande der narrede hinanden 1. april også før den gregorianske kalender blev indført og det findes der ikke rigtigt nogen forklaring på.

Hvad er den første kendte aprilsnar i Danmark?

Allerede i 1914 bragte aviserne den første Aprilsnar. Den gik ud på at solen havde sovet for længe og var stået op 9 minutter for sent. Efter denne dag er der blevet stærk tradition for at medierne bringer en eller flere historier der ikke er sande. De lykkes mere eller mindre godt med det hvert år – men det er altid værd at være skeptisk når du ser eller læser nyheder 1. April

Er Aprilsnar kendt i alle lande?

Nej det er ikke alle lande, der kender til eller bruger skikken omkring Aprilsnar. I Norden er 30. april/1. maj også en dag, hvor vi narrer hinanden og laver Majkat. Dette skyldes formentlig at 1. april og 30. april/1. maj markerer starten og slutningen på aprilmåned, hvor det norsiske vejr driver gæk med os alle. Det er aldrig rigtigt til at stole på vejret i Norden før 1. maj. I Kina er det forbudt ved lov at lave aprilsnar.

Er der andre traditioner i forbindelse med aprilsnar?

Ja, traditionen med at lave gækkebreve stammer også fra denne tid. Når du skriver et gækkebrev til en anden, driver du gæk med dem eller narrer dem til at tro, at det er en anden der har skrevet brevet. Gækkebrevet er ofte lavet som papirklip med forårsbebudere i form af blomster i. Og hvis modtageren af gækkebrevet ikke gætter hvem der har sendt det får afsenderen et påskeæg. Du kan se idéer til anderledes påskeæg her.

Hvad er en god aprilsnar?

En god aprilsnar er ofte målrettet modtageren. Det vil sige, at jo mere personlig en aprilsnar er – jo nemmere er det at få modtageren til at hoppe på den. Jo mere sjov og utrolig historien er – des sjovere er det hvis modtageren hopper på den.

Gemmas.dk’s bud på de 10 bedste aprilsnar jokes.

Aprilsnar 1

Bild familie eller venner ind at du har fået en ny tatovering. Du kan bruge vores midlertidige tatoveringer, der ser ret ægte ud og lade den titte frem under et ærme på blusen eller ved kanten af trøjen.

Aprilsnar 2

Spørg en du kender godt om de kunne tænke sig et stykke tyggegummi og lade dem tage et stykke af vandsprøjte tyggegummiet eller stødtyggegummiet.

Aprilsnar 3

Byt om på to af tasterne på tastaturet hos din kollega eller familiemedlem og se frustrationen vokse indtil de finder ud af hvad der er galt. Det er sjovest at bytte om på to taster der bliver brugt ofte – for eksempel e og r.

Aprilsnar 4

Sæt et af vores DIY ure op bagvendt (så 1 og 11 bytter plads, 2 og 10 og så videre. De eneste tal der bliver hvor de er er 12 og 6) og bild familien ind af tiden nu er begyndt at gå tilbage.

Aprilsnar 5

Sæt ting fast i køkkenet eller på kontoret med elefantsnot og bild alle ind at du har fået et magnetisk bord, der holder fast på alle genstande.

Aprilsnar 6

Giv en kridttavle væk og byt kridtet ud med slikket skolekridt i stedet.

Aprilsnar 7

Brug en pose med edderkopper til at fylde i et skab eller en skuffe og nar en til at åbne skuffen ved at sige at den er levende.

Aprilsnar 8

Læg en pruttepuden på chefens eller en kollegas stol uden de ser det og se dem sætte sig på den med et brag. Når de rejser sig skal du skynde dig at flytte pruttepuden, så de ikke opdager, hvad der er sket.

Aprilsnar 9

Lav en glas eller en krukke med klare vandperler og fyld den med vand, så man ikke kan se at der er vandperler i. Læg en mønt ned i vandet og få en ven til at samle den op. Når vedkommende bliver forskrækket over konsistensen af vandet bilder du ham eller hende ind at det er noget helt nyt tyktflydende vand du har købt i supermarkedet.

Aprilsnar 10

Læg en falsk hunde høm høm på gulvet i kontoret eller derhjemme og bild alle ind at der har været en stor hund forbi mens de var til frokost. Hvis du ikke kan vente til det er første april med at prøve alle de sjove practical jokes af – så kan du jo kigge vores Spøg og skæmt artikler igennem og blive inspireret Begynd endelig at øve dig indtil det bliver 1. april. Rigtig god fornøjelse.